onsdag den 29. august 2012

Børnestof og kartoffelmos

Jamen altså. Så modtog jeg lige en lille pakke igen i dag :)
Det er næsten som at have fødselsdag hver dag, hihi.
Denne gang indeholdte den børnestof i lange baner. Alle med lækre motiver, klar til at blive noget af en bluse til Silas, har nogle super gode ideer :)

Hende jeg købte det af, var endda så flink at smide et strygemærke med i form af en flodhest.. Så sødt. Den skal da helt klart på et stk tøj til Silas engang, når jeg syer noget den kan passe ind i.

 
 
 
 Glæder mig til at sy noget til Silas i dette traktorstof. Han er bare helt VILD med traktorer :)

Dette stof er bare så dejligt blødt, har næsten lyst til at sy noget til mig selv i det, men det skal Silas nyde godt af :) Og det søde strygemærke jeg fik med.

Nu blev jeg så også endelig færdig med mit næste projekt til Silas. En lækker trøje, og første gang jeg laver min egen applikation... men hold da op.. der stod godt nok str. 2 år, og Silas er kun 21 mrd. Men man kan virkelig se, at der skal lidt mere dreng til at fylde den trøje ud, hihi. Den ryger lige ind på hylden til han er stor nok til den. Tror vidst jeg skal holde mig til str 86 for nu, og ikke 92 som 2 år nok er.
Silas er helt vildt med traktoreren på forsiden, den har jeg selv samlet af små rester stof, og strøget og syet på. Det er faktisk ret sjovt :)


Her til aften stod aftensmaden på endnu en ny ret.
Denne gang var det kartoffelgratin med bund af kødsovs.
Thomas er ikke så vild med kartoffelmos, og Silas havde spist nok i løbet af dagen tror jeg, eller mens vi lavede maden :) Han spiste ikke voldsomt meget da den først var færdig.
Men dagplejemor fortalte også i dag, at Silas er den mindst kræsne i hele DP. Det er ham der spiser alt det de andre ikke gider, hehe. Det betyder da at han får spist noget derovre :)

 Silas spiste mere under madlavningen end da maden var færdig :)

 Mums, kartoffelmos er bare SÅ godt!

 Det hele skal slikkes rent :)

Den færdige ret. Lad os bare sige.. mor her.. hun ELSKEDE det.. hihi, den skal jeg helt klart lave igen :)
Opskriften finder du HER

Og til sidst en lille video fra her til aften. Silas var VIRKELIG træt.. her til sidst i videoen, begynder han at blive ked af det. Det ender med at skifte MANGE gange på få sekunder. Så grinte han, så græd han, så grinte han. Det var helt vildt. Så vi tænkte vi måtte skynde os at vaske ham, og så var det ellers på hovedet i seng. Trods træthed, tog det ham alligevel 1 time at falde i søvn, tsk tsk.
Beklager at videoen er på siden, gider ikke til at vende den om :/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...