onsdag den 5. september 2018

Når man mangler timer i døgnet

Ja, det kender i nok allesammen.
Der er SÅ meget man gerne vil, men der er ikke nok timer til det hele.
Der skal arbejdes, holdes hus, jeg tager billeder og holder gang i min virksomhed.
Der skal laves madplaner og kigges tilbud og laves indkøbsliste.
Der skal holdes styr på kalender og aftaler, som skal skrives på tavlen i køkkenet så der ikke er noget der bliver glemt.
Ungerne skal hentes, underholdes, laves mad til, snakkes med, laves lektier, smørres madpakker, bades og puttes.
Ikke et forglemme at man skal holde sin egen hygiejne.
Er ved at være 2 år siden jeg sidst er blevet klippet. :/
Man vil også have tid til at slappe af, se den serie man er i gang med.


Men noget jeg rigtigt gerne vil igang med igen, så er det at sy. Har lige siddet og set mine kreationer på bloggen, og selvom det var noget skrammel jeg fik lavet, så kribler det i fingrene for at få lavet mere skrammel.
Thomas har også 4 gange i år truet med at skille sig af med min symaskine hvis ikke snart jeg bruger den. Har stadig sække med stof, jeg har prøvet at skille mig af med, men det blev aldrig til noget, og nu kan jeg ikke nænne det, ved tanken om at jeg vil kunne bruge det.
(håber ikke han læser med her).

Når jeg så endeligt, som nu, har 3 fridage i steg.
Så kan jeg slet ikke komme igang.
Jo, altså alt ovenstående bliver da gjort, men at tænke ud af boksen, og nå længere ud med min tid er svært.
Så jeg ender med at kigge facebook, og skive blogindlæg :p
Ellers sidder jeg og kigger efter ligegyldige ting på nettet, som koster penge, men som mætter mig bare at læse om det, og så lukker jeg siden igen.
En god ide er nok at starte med at tage tøj på, åbne vinduerne og lukke luft ind.
Det tror jeg at jeg gør når jeg er færdig her :)


Lucas startede dagen med en ordenligt skrigetur.. det frygtelige var sket.
Far havde pakket en banan i frugtposen, og han ville have æble med....
Bananfrugtposen lå i køleskabet da jeg skulle have morgenmad, den kan Silas få når han kommer hjem.

I dag står den på vasketøj, samtale i Børnehaven, indkøb, hentning af 4 pakker (ja vi køber alt online, næsten), Silas til Taekwondo, og forsøge at få aftensmaden mast ind imellem der.

God dag allesammen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...